(Last Updated On: 28. marts 2022)

Her er Henning Urban Dam sammen med sin bror Jesper Dam Nielsen (tv), sin kone Sanne Aborg og sin mor Grete Dam (th). (Foto: Klaus Slavensky)

Store Heddinge: Kommunalvalget blev afgjort den 16. november 2021, Henning Urban Dam (S) satte sig i borgmesterstolen på Stevns den 1. januar 2022, men hans tiltrædelsesreception blev først holdt sidste fredag den 25. marts.

Men det er også en historisk dag, hvor man i 1928 tog afsked med Danmarks første kvindelige minister, Nina Bang (S), som var gift med Jens Gustav Bang fra Store Heddinge, og så har datoen skrevet sig ind i historien med John Lennon og Yoko Onos bed-in for fred.

Måske var det derfor, at kommunaldirektør Henrik Nielsen i sin velkomst mindede om den ulykkelige situation i Ukraine, og derefter gav frit slaw for dem, der ville sige borgmesteren nogle ’borgerlige ord’.

Og der var repræsentanter fra både rød og blå blok, hvilket Henning Urban Dam satte pris på. Og så var han glad for at så mange var kommet for at sætte ham godt på plads i borgmesterstolen.

– For en sikkerheds skyld havde jeg inviteret min kone, mor og bror, sagde han, mens glade stevnsboere indtog rådhusets kantine.

Skriv en kommentar