(Last Updated On: 19. oktober 2018)

Der arbejdes på højtryk med renoveringen af Rengegade, som gerne skulle være afsluttet, inden frosten sætter ind. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Store Heddinge: Rengegade får i øjeblikket et tiltrængt løft.

Fortovene i begge side af vejen bliver renoveret. Den ene side bliver endda med forbedret adgang for blinde og svagtseende; det er det fortov, som løber fra Højerupvej og op mod Hotel Stevns. På den modsatte side vil fortovet ved Chr. Richtersgade bliver gennemgående.

Når fortovene er færdigrenoveret, bliver der lagt ny asfalt i hele Rengegade, hvorefter parkeringsbåse mm. bliver genoptegnet.

– Vi forventer, at arbejdet er klaret i løbet af november måned, oplyser Jacob Asbjørn Jacobsen, leder af Vej og Materielgården i Stevns Kommune.

Han kan desuden oplyse, at også Algade ned mod Nørregade får nyt slidlag og nye vejoptegninger, samt at diverse ødelagte fliser i byen vil blive udskiftet.
rmh

Skriv en kommentar