(Last Updated On: 16. august 2022)

Det er ufatteligt, at Bjarne Hilmersson (BH) har kunnet overse, at Lungeforeningen på nettet har “5 gode råd til et bedre indeklima”. Råd nr. 2 er: Undgå mados ved at lufte kraftigt ud og lukke dørene til andre opholdsrum. Det må vist være tilstrækkelig dokumentation. Mados er forurening af lungerne, som man ikke kan være bekendt at udsætte mennesker for, uanset alder.

Når det gælder lungesundhed lægger jeg mere vægt på Lungeforeningens kompetence end hvad Ældresagen og Ældrerådet udtaler..

Resten af BHs “svar” er een stor forvrængning af mit synspunkt, det er næppe muligt at argumentere mod det.

En debattør kan påvirkes af kendsgerninger, en propagandist er utilgængelig for fakta.

Niels Hansen
Gl. Køgevej 32
Klippinge

Skriv en kommentar