(Last Updated On: 3. januar 2019)

De sidste vægge rives ned. Et trist syn i bybilledet af den tidligere restaurant, er væk. (Foto: Klaus Slavensky)

Strøby Egede: Så skete det. Den navnkundige restaurant “Ægir” på Stevnsvej er som sunket i havet, hvilket passer meget godt med den nordiske mytologi om havjætten.

Lokes forbandelse

Særlig kendt er asernes gilde i Ægirs hal, hvor Ægir brygger øl til guderne, og jætten Loke forbander Ægir og ønsker, at hans hal skal brænde.

Det skete dog ikke for restauranten på Stevnsvej 13 A, som en gravko tog sig af i den forgangne uge.

Byggeprojekt udsat

Ejendommen på Stevnsvej har stået forladt og forsømt i over 10 år.

Stevnsbladet har tidligere talt med ejeren, revisor Jørgen Kristiansen fra Greve, som oprindelige havde planer om selv at flytte ind, men som nu har søgt kommunen om et projekt, der omfatter fem lejeboliger, som Jørgen Kristiansen havde forventet færdig ved årsskiftet 2017-18.

Kritik af lokalplan

Der har været beboerklager i forbindelse med lokalplanens høring, da planen var at give tilladelse til et 8,5 meter højt byggeri.

Der er dog flere restriktive krav til facader og tag, og at bebyggelse skal opføres i harmoni med eksisterende bebyggelse i området, oplyser centerchef for Teknik og Miljø i Stevns Kommune, Birgitte J.T.K Nielsen.

sky

 

Skriv en kommentar