(Last Updated On: 8. juni 2021)

I rabatten langs vejen mellem Store Heddinge og Klippinge er påskeliljerne afblomstret. Bondeblomst fra landsbyhave, som Grundtvig så poetisk skrev. Han indledte salmen med disse ord: Påskeblomst! Hvad vil du her? Præcis det samme spørgsmål stiller jeg, for påskeliljer hører hjemme inden for bygrænserne – ikke uden for.

Et andet eksempel på fejlplacerede planter er træerne i Store Heddinges Algade. Man ser først og fremmest støttestativerne, og den dag træerne begynder at ligne træer, er man nødt til at fælde dem, fordi de står for tæt på husene og vil være til gene for alle 1. sals beboerne. Historisk har der aldrig været træer her, de hører hjemme i haverne bag Algade.

Stevns skaber liv, er et initiativ, der skal få borgerne til at forvilde deres haver. Hjemmesidens planteforslag er baseret på forskellige jordbundstyper, og ligner noget som en ”skrivebords-gartner” har planket fra nettet. Til min jordbund anbefales ager svinemælk og vild kørvel. Jeg kan ikke anbefale nogen at plante svinemælk i haven, medmindre man kun ønsker én vækst i hele haven. Vild kørvel diskuteres hvert år i Stevnsbladet. Både chefen for teknik og miljø i Stevns Kommune samt borgmesteren har hævdet – henholdsvis i 2019 og 2020 – at vild kørvel er en invasiv art (det er den ikke) og derfor er man nødt til at slå grøfter og rabatter. Denne ”invasive” art anbefaler man nu borgerne at plante i haverne… Nej, hold op med at slå rabatterne! Eller lad os få en anden kultur omkring slåning. På kommunens hjemmeside fremgår det, at første slåning er på 1½ meter, anden slåning er i fuld bredde. Men i praksis er de allerfleste rabatter langs de stevnske veje 1½ meter i bredden. Det betyder, at der klippes i fuld bredde to gange årligt. Vi bliver nødt til at udfordre det trafiksikkerhedsdogme der siger, at en vej skal ledsages af tre meter græsplæne. Hvis klippebredden første gang reduceres til 60 cm, er der mulighed for, at en mere varieret flora og fauna kan vinde indpas, hvor den med rette hører hjemme.

Vi er mange haveejere, der har oprindelige planter, det vil sige vild flora – andre kalder det ukrudt – på vores matrikler. Væksten af disse falder i en af følgende kategorier. 1. Planten forsvinder meget hurtigt igen, fordi den ikke trives i havejord. 2. Planten skal passes og plejes som stauder og roser, ellers forsvinder den. 3. Planten erobrer hele haven, hvis den får lov.

Havekunsten er en kunstart på lige fod med arkitektur. Parker og grønne anlæg i byer hører under havekunsten. Den gør brug af et stort antal planter, typisk indførte. Nogle er kommet hertil i middelalderen, andre for et par århundreder siden.

Den attråede blomstereng er ikke vild natur. Den er menneskeskabt. Fremkommet ved høslæt eller afgræsning med et beskedent antal dyr. Et højere antal dyr vil gødske engen og nøjsomhedsplanterne forsvinder, da de kun trives på udpint jord. Hvis blomsterengen overlades til sig selv, springer den i skov. På Stevns kan vi meget hurtigt etablere store ahornskove, hvis vi læner os tilbage i stolen, mens naturen går sin gang.

Forvaltningen i Stevns Kommune mangler basal viden om planter, og hvor de er hjemmehørende. Det afslører påskeliljerne i vejrabatterne og informationen på Stevns skaber liv. Ansæt en stadsgartner med historisk viden og lad vedkommende gå i parløb med kommunens naturvejleder. Så borgerne kan få information, de er tjent med, og vi igen kan få rette plante på rette sted.

Susanne Nielsen
Grusgravvej 10
Tommestrup

Skriv en kommentar