(Last Updated On: 28. februar 2017)

Rødvigs glade spillere og trænere. Imellem de to hold som henholdsvis blev nummer ét og fem ved LM i Fredericia, står trænerne Ralf B. Hansen (tv) og Flemming Pedersen. (Privatfoto)

Rødvig: Stor jubel på DGI-stævnet i Fredericia. Og de jublende var en flok lykkelige drenge fra Rødvigs G&I-s U15-hold.

Årsagen var lige så glædeligt: De vandt nemlig landsmesterskabet i fodbold for deres årgang.

– Mange års hård træning og hårdt arbejde gjorde, at det hele kulminerede i denne weekend, siger træner Ralf B. Hansen, der sammen med Flemming Pedersen, står bag holdet, som i weekenden sikrede sig det flotte resultat i indendørs fodbold.

– Det kan ikke beskrives, hvad der kan siges om de knægte, men de er fantastiske og har gjort os til de stolteste trænere, der findes lige nu, konstaterer Ralf B. Hansen.

Flot placering

Og der var mere at glæde sig over. Ikke nok med at førsteholdet fra Rødvig vandt A-finalen.

Andenholdet spillede sig frem til B-finalen, og blev dermed nummer fem ved dette års mesterskaber i Fredericia.

 

Skriv en kommentar