(Last Updated On: 25. november 2021)

Mens det ligger fast, at Østbanen skal have nye skinner og måske, at Rødvig station skal ligge et andet sted, er det et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med det gamle stationsområde.

For så vidt er det synd at flytte stationen. Der er noget enestående ved, at man ankommer med udsigt over havet, når man kommer med toget. Det er der ikke mange steder i Danmark, der har. Stationsalleen, den meget stevnske stationsbygning i kalksten fra klinten, er et bevaringsværdigt miljø.

Under alle omstændigheder er det en skam, at stationsbygningen ikke ser ud til at kunne bruges til noget. Det gælder i øvrigt alle de gamle stationsbygninger på banen ind mod Køge.

Kunne man ikke forestille sig, at Rødvig station kunne rumme en højskole med indkvartering i de tilstødende bygninger eller delvist på kroen? Kunne der være museum eller noget helt femte?

Thomas Køhler
Sommerhusejer
Maelskifterne 16
Rødvig

(Privatfoto)

Skriv en kommentar