(Last Updated On: 20. november 2018)

Hårlev: SuperBrugsen i Hårlev var her til eftermiddag udsat for et røveri.

– En mand truede personalet med et koben. Manden er blevet pågrebet og anholdt, og kobenet har vi også, oplyser vagtchefen fra Midt- og Vestsjællands Politi til Stevnsbladet.

Politi i området kan videre oplyse, at der var tale om en civil anholdelse.

Et vidne oplyser, at manden blev jagtet gennem Søndergade.

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om et eventuelt udbytte.

Politiet modtog anmeldelsen kl. 15.36. Undersøgelser pågår fortsat i området omkring SuperBrugsen her til aften.
rmh

(Fotos: Nikolaj Andersen)

 

Skriv en kommentar