(Last Updated On: 10. maj 2022)


Blomsterkummerne i Hovedgaden i Hårlev er lige nu fulde af røde, hvide og sorte tulipaner og små pinseliljer. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Hårlev: I øjeblikket blomstrer det ekstra meget i flere af de stevnske byer, hvor bl.a. tulipaner og pinseliljer pryder gadebilledet.

Og der bliver lagt mærke til de mange fine blomster, bl.a. af Lotte Kongsgård fra Hårlev som i sidste uge ringede til Stevnsbladets redaktion.

– Blomsterkummerne i Hovedgaden i Hårlev er bare blevet så flotte. Lige nu står blomsterne på sit højeste og jeg nyder dem, hver gang jeg er ude at handle, lyder det fra Lotte Kongsgård.

Som avisen tidligere har skrevet, så er det Stevns kommunes Vej- og Materielgård, der står bag initiativet, som skal være med til at fremme biodiversitet på Stevns. Andre blomster såsom storkenæb og asters vil tager over, når tulipaner og liljer er afblomstret.
rmh

Skriv en kommentar