(Last Updated On: 20. august 2015)

SAS 009RØDVIG: 36 forventningsfulde og interesserede medlemmer af Rotary mødte den 12. august til onsdagsmøde i Roklubben Stevns. Besøget var kommet i stand under en snak mellem Lars Andersen fra Rotary og roklubbens medlemmer om nye bådtyper til ungdomsroerne ved roklubbens deltagelse i forrige Store Heddinge By Night.

I det gode vejr var det oplagt at vise nogle af klubbens nyerhvervelser frem på pladsen foran klubhuset. Spørgelysten var stor, og næstformand Ivan Hansen var klar til at fortælle om det gode samarbejde med Fiskerihavnen om det nye slæbested, nye bådtyper målrettet begynderroere, ungdomskaproere og klubbens mere søgående Coastalbåde, som anvendes både af ungdomsroere og de lidt mere drevne roere, som nyder, når der er skum på bølgerne.

Inden det traditionelle onsdagsklubmøde fik Lars Andersen overtalt forsamlingen til en lille dyst på romaskiner. Den samme form for konkurrence, som førte seks af kommunens 7. og 8. klasser til DM. Indslagets motiverende effekt på Rotarys medlemmer fik bølgerne til at rejse sig i gymnastiksalen.

 

Skriv en kommentar