(Last Updated On: 24. september 2020)

Store Heddinge: Tirsdag den 29. september kl. 19.00 er der et spændende foredrag i Sankt Katharina Kirke, hvor forfatter og foredragsholder Lars Hovbakke Sørensen, i anledning af at H.M. Dronning Margrethe II 16. april 2020 fylder 80 år, vil fortæller om den nu næstlængst regerende monark i Danmarks historie og desuden en af Europas mest populære regenter.

Foredraget var oprindeligt datosat i marts, men blev grundet situationen med Covid19 aflyst.

Lars Hovbakke Sørensen er én af de mest anvendte kommentatorer og analytikere i både tv, radio og aviser af aktuel dansk og europæisk politik samt andre aktuelle samfundsforhold som f.eks. kongehuset i det moderne samfund.

Han har skrevet adskillige bøger og artikler, og er adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon og har tidligere også undervist ved bl.a. Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Nordisk Journalistcenter og Danmarks Journalisthøjskole.

I sine foredrag formår Lars at give en særlig vinkel, som passer til det aktuelle publikum. Så kom og hør en fantastisk formidler fortælle om vores monark.

I pausen bydes der på en forfriskning.

Der er gratis entré og alle er hjerteligt velkomne.

Skriv en kommentar