(Last Updated On: 17. oktober 2016)

Læserbreve-735x415Kommunalbestyrelsesmødet den 13. oktober 2016 med afstemning om budgetterne for 2017 blev for gud ved hvilken gang, en blandet oplevelse.

Mødet startede med, at flere medlemmer manede til ro og fordragelighed, samt et håb om gode debatter.

Debatter var der da bestemt også, nogle gode og saglige, krydret med underfundig humor og så desværre, temmelig utidig retorik, i form af fuldstændig tåbelige anklager på tværs af salen.

Hvor er politikerne blevet af, dem der kan være enige om at være uenige, uden at tage uholdbare anklager i brug, politikeren der kan tabe en afstemning, vende tilbage til baglandet og sige, vi må kæmpe endnu engang for at få vores synspunkter belyst, og måske en dag gennemført.

Mødet blev da også præget af en afhopper, der af uvisse grunde ikke ville følge den aftale, der allerede var underskrevet. Dette »hop« fik da også markant indflydelse på afstemningen.

Ja, det kan i den grad være svært at lave aftaler, i særdeleshed når de bliver brudt i 11 time.

Man må vel sige, som Jens Otto Krag sagde i 1977: »Man har et standpunkt, til man tager et nyt«.

Vi borgere har nu gennem meget lang tid hørt og læst om, hvordan vores kommunalpolitikere opfordrer til at tale pænt (vil da sige, at overvejende de fleste mestrer det).

Men, jeg kan kun sige, at vi venter i spænding på den dag, hvor alle politikere har forstået det budskab.

Morten Vilmer

Vesterbro 19

Store Heddinge

 

Skriv en kommentar