(Last Updated On: 15. marts 2016)

19msb pValløby Motion opvarmningVALLØBY: Med 54 motionister til start i det noget kølige, men fine forårsvejr, fik motionsklubben i Valløby den flottest tænkelige start på sin 27. sæson.

– Med de mange fremmødte lover det rigtig godt for den nye sæson, og klubben håber at kunne fastholde medlemstallet på godt 100, oplyser Jørgen Møller Jensen fra motionsklubben, og han fortsætter:

– Mange af medlemmerne har trænet vinteren i gennem, og de er derfor allerede i rigtig god form til de mange løb, der allerede er i fuld gang nu og hen over sommeren

På første træningsdag i løbeklubben blev der løbet og gået i alt 311 kilometer.

Selvom man ikke nåede første træningsdag, er man altid velkommen til at møde op i Præstegården i Valløby en lørdag kl. 14 og få en god oplevelse sammen med Vallø-berne.

Sæsonen er lang med mange løb rundt i landet, heraf flere lokale – bl.a. Sportmaster Kvindeløb den 25. maj med en 7,5 km. lang rute omkring Ådalen – med start i Solgårdsparken i Strøby Egede. Desuden er der Danmarksstafet i Køge den 8. juni samt klubbens eget løb Valløby Løbet den 24. september.

 

Skriv en kommentar