(Last Updated On: 14. september 2020)

Store Heddinge: Kl. 16.52 fredag den 11. september skete et uheld ud for genbrugspladsen på Frøslevvej i Store Heddinge.

En 37-årige kvinde fra Rødvig bremsede sin bil for at svinge ind på genbrugspladsen, men blev påkørt bagfra af en 48-årig mand fra Rødvig, som ikke nåede at bremse.

Den 37-åriges bil blev ved sammenstødet skubbet over i den modkørende trafik, hvor hun stødte sammen med en 76-årig kvindelig bilist fra Strøby, som kørte mod sydvest.

Politi og ambulance blev sendt til stedet, hvor alle de implicerede blev tilset.
En person blev kørt til tjek på sygehuset, men ingen kom alvorligt til skade ved uheldet.

Der skete dog stor skade på bilerne, så to af dem måtte køres væk af autohjælp. Bilerne var væk fra kørebanen efter omkring en halv time, hvorefter trafikken igen kunne glide forbi uheldsstedet.

Politiet optog rapport i sagen for at beskrive omstændighederne omkring uheldet.

Skriv en kommentar