(Last Updated On: 6. april 2021)

SF og Venstre iværksætter en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor vi beder Transportministeren og Indenrigsministeren redegøre for regeringens holdning til, hvordan en mulig fremtidig finansiering af lokalbaner kan se ud, herunder at forholde sig til, at flere lokalbaner står foran at skulle have udskiftet skinnerne. Forespørgeren vil finde sted i starte af april. Vi søger at få et flertal i Folketinget til at pålægge S-regeringen at prioritere midlerne til lokalbanerne herunder ikke mindst Østbanen

SF og Venstre ønsker, at regeringen bevilger pengene til de nye spor i forbindelse med forhandlingerne om regionernes økonomi, som skal finde sted inden sommer.

Regionerne har ingen mulighed for selv at finansiere skinnerenoveringen med det driftstilskud, de får idag, og derfor bakker SF op om Danske Regioners ønske om et vedligeholdelsesbidrag på 105 mill. kr. pr. år til lokalbanerne.

Lad os sammen holde presset på Regeringen, så vi kan få nye spor på Østbanen, som med over én millioner passagerer om året er en livsnerve for Stevns.

Michael Graakjær
Formand SF-Stevns

Skriv en kommentar