(Last Updated On: 20. oktober 2016)

Debat-735x415
Af Steen Nielsen
Socialdemokraterne på Stevns
Egedalen 22, 4600 Strøby Egede 

I Socialdemokratiet mener vi, at opførslen af et nyt idrætscenter i Store Heddinge skal ske i sådan grad, at der kan dyrkes idræt i byggefasen. Det kan lade sig gøre. 

Istedet for at rive den gamle Stevnshal ned, mener vi en renovering med nye tilbygninger er den rette model. 

Vi forestiller os et projekt i flere etaper over tre år. Vi ønsker en udbygget halløsning med en ny opvisningshal samt anvendelse af gammel Stevnshal som træningshal. 

Området ved hallen, Munkegårdsparken og Vandrehjemmet i Store Heddinge skal udvikles til et idræts- og kulturcenter, hvor der er spændende udendørsområder med mulighed for ophold og aktiviteter.

På sigt tænkes, at biblioteket og musikskolen flyttes derop og der kan indtænkes ungdomshus, idrætsbørnehave og øvelokaler. 

Vi ønsker, at Stevns skal have en stærk idrætsprofil, hvor der er de bedst mulige rammer for at dyrke idræt. 

At samle så mange aktiviteter og alle klubber under samme tag og under åben himmel, synes vi giver rigtig god mening, 

og byggeriet af et nyt idrætscenter i Store Heddinge skal ske i respekt og under hensynstagen til de mange 

idrætsaktiviteter der foregår i dag. 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar