(Last Updated On: 16. august 2022)

Betjent Nick fik en snak med Sofia fra 4.B, der var på vej til Strøbyskolen. Hendes skolekammerater lavede sjov med, om hun var ved at blive anholdt. (Foto: Midt- og Vestsjællands Politi)

Skolestart: Patruljer fra Midt- og Vestsjællands Politi var på kontrolbesøg ved de stevnske skoler i forbindelse med skolestart.

Meldingen var, at der var positive indtryk af trafikanternes adfærd. Langt de fleste havde ifølge politiet godt styr på sikkerheden og overholdt færdselsloven.

Enkelte skoleelever har fået en påtale for at cykle på fortovet, og i få tilfælde har betjentene taget bødeappen i brug, på grund af manglende sele, men ikke på Stevns.

Strøbyskolen fik besøg af lokalbetjent Nick, som holdt øje med, at af- og påsætningspladsen ikke blev brugt til parkering. Enkelte fik en påtale for at parkere, men ingen blev sigtet. En elev på et el-løbehjul fik en påtale for ikke at bruge hjelm.

Hotherskolen i Hårlev fik besøg af lokalbetjent Claus, der løftede pegefingeren enkelte gange, når bilister parkerede, hvor det ikke var tilladt. Ellers pæn kørsel og intet behov for sigte nogen.
sky

Skriv en kommentar