(Last Updated On: 24. september 2020)

Strøby Egede: Kl. 02.14 natten mellem onsdag den 23. september og torsdag den 24. september fik politiet via alarmcentralen melding om, at brandvæsnet var rykket ud til brand i tre skraldespande og et træ på Åstræde.

I politirapporten oplyses, at branden var blevet opdaget af en beboer, hvis skraldespande der var ild i.

Brandvæsen og politi kunne dog konstatere, at der kun var brandskader i den ene skraldespand, og at de ikke var særligt omfattende.

Årsagen til brandens opståen skal dog undersøges nærmere af politiet, hvorfor politiet i Køge gerne hører fra personer, der måtte have set noget mistænkelig i området forud for anmeldelsen om branden kl. 02.14 onsdag nat.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på tlf. 114.

Skriv en kommentar