(Last Updated On: 3. marts 2020)

En tidligere direktør for Østbanen lavede for en del år siden en gennemarbejdet plan, som skulle forbedre forholdene for den million passagerer, der bruger banen hvert år.

Planen blev præsenteret for de ansvarlige politikere på Østbanens generalforsamling, men blev blot gemt væk i en skuffe. Dengang lyttede ingen. Det kunne de passende gøre i dag.

Ideen var kort fortalt at anlægge skinner, der gør det muligt at øge togenes hastighed til 120 km/t. Det vil sikre betydeligt kortere rejsetid og afgang mindst hver halve time. Men lige så vigtigt vil det betyde, at driften kan klares med kun 3 togsæt i stedet for 6 togsæt som i dag.

For det første vil det kræve mindre personale at køre 3 togsæt frem for 6 togsæt. Her ligger en besparelse på anslået 3-4 mio. kr. om året.

For det andet vil indkøb af 3 nye togsæt selvsagt kun koste halvdelen af prisen for at investere i 6 togsæt, som der bliver brug for, hvis banen fortsætter som i dag.

Her gemmer sig en besparelse på anslået 100 mio. kr. Eftersom tog afskrives over 25 år, er der reelt tale om en besparelse på omkring 4 mio. kr. om året.

I alt kan den gamle skuffeplan altså skaffe omkring 7-8 mio. kr. om året.

Den endelige pris på nye skinner kendes endnu ikke, men tidligere regiontogsdirektør Henrik Nørgård har vurderet, at det vil koste omkring 400 mio. kr. (Dagbladet, 25. februar 2020). Skinner afskrives over 40 år. Det svarer til en udgift på 10 mio. kr. årligt.

Sagt på en anden måde: Planen – som giver både hurtigere tog og hyppig afgang – kan samtidig skaffe besparelser, som i sig selv kan betale for 70-80 pct. af de nye skinner.

Transportministeriet har sjusset sig frem til, at nye skinner vil koste et svimlende beløb på op mod 660 mio. kr. Det virker mest af alt som et skrækscenarie, der skal få den længe ventede fornyelse af Østbanen til at fremstå som et dyrt og dårligt projekt.

Skuffeplanen viser, at selv små justeringer kan give store gevinster. Tilbage mangler kun få midler til at finansiere nye skinner.

Det burde være en overkommelig opgave at finde de penge for de ansvarlige politikere, som i så mange år har forsømt at vedligeholde Østbanen, en lokaltrafikal livsnerve, som er afgørende for, at det fortsat er attraktivt at bo og leve i vores del af landet.

Søren Rytgaard
Tidligere ansat på Østbanen og selvstændig busvognmand

Skriv en kommentar