(Last Updated On: 4. september 2018)

Hele tre nye tiltag etableres henover det kommende år i ét samlet område ved Kronhøjvej i Store Heddinge

Tim Warner og Charlotte Mannstaedt svarede på spørgsmål. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Store Heddinge: At skabe mere liv og handel i Store Heddinge har længe været et stort ønske for Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening.

Det indledende arbejde hen mod, at gøre Store Heddinge til en attraktiv handelsby, begyndte allerede i 2014, hvor foreningen sammen med Stevns Erhvervsråd tog på inspirationsture til bl.a. Vejle. Desuden inviterede de til en workshop for interesserede Store Heddinge-borgere.

Efterfølgende blev en udviklingsplan for byen udarbejdet i samarbejde med Stevns Kommune.

Første etape

Ved foreningens årlige julemøde i 2017 blev første etape af ’ Projekt Liv og Handel i Store Heddinge’ så præsenteret for medlemmerne.

Etapen vedrører det aflange stykke mellem Jernbanegade og Ved Rådhuset, der ligger parallelt med Kronhøjvej, hvor der i dag er græsarealer og træer afbrudt af to parkeringspladser.

På græsarealerne skal den første skulpturpark med i alt ti kalkskulpturer etableres – skabt af professionelle, betalte kunstnere. Desuden skal der anlægges en legeplads samt opholdsområder med bord-bænkesæt, og endelig skal en kridttavle etableres. Og arbejdet med de tre tiltag er i fuld sving.

Onsdag aften den 22. august uge var foreningens medlemmer inviteret til statusmøde på projektet, og efter velkomst fra foreningens formand, Tim Warner, præsenterede projektleder Charlotte Mannstaedt status på arbejdet med de nye tiltag, som skal være skabe mere liv i byen og trække folk hertil.

Projekt Liv og Handel i Store Heddinge er finansieret primært af Stevns Kommune og EU’s landdistriktsmidler.
rmh

Læs mere om projektet her:

Skulpturparken indvies som det første

Legepladsen står klar til næste forår

Skriv en kommentar