(Last Updated On: 30. marts 2015)

Politi-uniformSIGERSLEV: Der har i weekenden været indbrud i en ejendom beliggende Sigerslevvej. Indbrudstyvene har knust et gavlvindue, er kravlet indenfor og har derefter været rundt i hele huset, som flere steder er blevet gennemrodet.

Forurettede har ved anmeldelsen ikke haft det fulde overblik over stjålne effekter; dog kunne vedkommende oplyse, at der er stjålet diverse smykker.

Gerningsmændene har forladt gerningsstedet via en terrassedør.

Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem lørdag aften klokken 21.30 og søndag morgen klokken 8.

Skriv en kommentar