(Last Updated On: 24. september 2015)

Thor G klipper snor_webSTRØBY: ”Ensomhed er noget, de færreste taler om og man kan ikke se på andre om de er ensomme. Hvem har ikke prøvet at være ensom og der findes rigtig mange, der lige nu sidder derhjemme og føler sig ensom. Det har I gjort noget ved – I har startet dette fremragende projekt – Mænds Mødesteder Stevns, sagde Thor Grønbæk, formand for Social- og Sundhedsudvalget på Stevns, da han i formiddags holdt indvielsestale til Mænds Mødesteder Stevns på Blommevej.

Udvalgsformanden fortalte også, at han som ung sammen med en kammerat havde meldt sig ind i en skakklub. Her opdagede han hurtigt, at det slet ikke var skak, som var hovedtemaet, men at skak blot var et element, der samlede byens 10-15 ældre mænd, så de kunne ordne verdenssituationen sammen.

”Trods den store aldersforskel fandt vi hurtigt ud af, at der stort set ikke var forskel på, hvad vi synes var vigtigt i et fællesskab. Fællesskab er nemlig en samling af mennesker, som bindes sammen af noget de har til fælles, f.eks. en interesse de deler med hinanden”, understregede Thor Grønbæk inden han med en ”guld-saks” klippede snoren ind til det store fælles lokale i den tidligere husflidsskole på Blommevej.

Mænds Mødesteder på Stevns har over 50 medlemmer, og der er etableret flere forskellige undergrupper, hvor medlemmerne kan dyrke f.eks. foto, edb, snedkerarbejde, kortspil mm.

”Det er en dejlig dag – og skønt at se projektet er kommet så godt fra start”, sagde Per Jensen, formand for Mænds Mødesteder til Stevnsbladet, på den travle indvielsesdag, hvor der bl.a. var besøg af repræsentanter fra Mænds Mødesteder fra andre steder i Danmark.

cs

Skriv en kommentar