(Last Updated On: 8. juli 2021)

Fire store drenge var ude på vandet med jetski og en luftmadras, da motoren gik i stå

Strøby Egede: Onsdag den 7. juli kl. 16.03 modtog politiet et alarmopkald om, at der var flere personer i fare på vandet ved Strøby Egede.

JRCC (Joint Rescue Coordination Centre), som er forsvarets redningstjeneste, sendte en helikopter til bugten, mens en patrulje kørte til Kystvejen.

Fire store drenge i alderen 13 til 18 år fra lokalområdet var ude at sejle med jetski med en luftmadras efter, da motoren gik i stå, fordi snoren fra luftmadrassen viklede sig ind i motoren.

De to yngste af drengene blev kort efter reddet ind af et familiemedlem, som stod på stranden, da det skete.

De to lidt ældre fik hjælp af en kammerat i en båd til at reparere motoren og trække jetskiene i land.

Der blev derfor ikke behov for den store redningsaktion og helikopteren kunne flyve retur igen.

Ingen kom noget til i forbindelse med episoden, og alt endte således lykkeligt.

(Arkivfoto: Stevns Kommune)

Skriv en kommentar