(Last Updated On: 29. april 2014)

Kom og drik en kop kaffe med repræsentanter fra Solgårdsparkens Støtteforening, lyder opfordringen.

Kaffe-solgården
Frivillige mødes hver onsdag formiddag og laver forskelligt arbejde i parken. (Arkivfoto: Stevnsbladet/cs)

STRØBY EGEDE: Det er lørdag den 3. maj kl. 10 til 14 ved Rema 1000, hvor frivillige fra foreningen vil fortælle om det arbejde, de udfører i parken og til musikarrangementerne i sommersæsonen.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil have flere frivillige og flere medlemmer i foreningen. Strøby Egede har mange husstande og rigtig mange, der benytter parken. Så udover de 437 medlemmer vi har pt., vil vi gerne have endnu flere – både fra Strøby Egede, men også gerne fra hele Stevns Kommune, der også kommer i parken – især til musikarrangementerne. Også folk ude fra kan blive medlemmer”, siger Ivan Petersen.

Det koster 100 kroner at blive medlem i et år og pengene bruges til vedligeholdelse og fornyelse i og af parken, hvor det primært er frivillige, der står for arbejdet.

Læs mere på www.solgaardsparken.dk

cs

Skriv en kommentar