(Last Updated On: 22. juni 2021)

Gaver hver uge og mulighed for at vinde et ophold i Lalandia

Michael og Tina fra Meny er så klar til sommer gaveræs i forretningen i Østergade. (Foto: Kristian Buchmann)

Store Heddinge: Skolernes sommerferie venter lige rundt om hjørnet, og der er sommeren igennem sjove aktiviteter og gaver at hente i den lokale Meny i Store Heddinge, hvor man kan få udleveret et aktivitetshæfte med seks sjove ugeopgaver.

Hver uge skal der løses en opgave i aktivitetshæftet, som så skal fremvises til kassemedarbejderen i butikken. Belønningen er en gave samt et klistermærke til at sætte på hæftets bagside.

Gaveræset starter fredag den 25. juni, hvor der frem til den 1. juli er Filur is på højkant, så længe lager haves. Ugerne efter frem til uge 31 er der nye opgaver og nye gaver i spil.

Lykkes det at samle alle seks mærker, kan man endvidere deltage i en konkurrence med en flot hovedpræmie til den heldige vinder: Et ophold i Lalandia (enten Rødby eller Billund) til en værdi af 10.000 kr. Den heldige vinder trækkes den 11. august.

Se mere om konkurrencen og reglerne på meny.dk.

Skriv en kommentar