(Last Updated On: 30. juli 2020)

Her er deltagere og metalvindere linet op. (Privatfoto)

Sport: Corona-bølgen er aftagende, og sportens folk er så småt kommet i gang igen, også de som har havet som sportslokale.

Søndag den 19. juli blev der afholdt sommerregatta i roklubbernes københavnerkreds, og Roklubben Stevns deltog.

To gange sølv

Den ufrivillige corona-pause havde tilsyneladende ikke gjort roerne fra Rødvig rustne, for det var blankpudset metal de kunne tage med hjem.

I løb 1 skulle de stevnske roere lige varmes op, og singlesculler Anna Iversen blev nummer tre og Isabella Barche nummer fire, da de kæmpede mod henholdsvis Dragør og Odense. Men bronzen var hjemme.

I løb 4 fik singlesculler August Poulsen sølv, og det snuppede Stevns også i løb 6 fire-sculler med Nikolaj B Andersen, Nikolaj H Olsen, August Poulsen og Jakob Iversen.

Hattrick til to hold

I løb 10 var der nærmest hattrick, da singlesculler- drenge fik tre på stribe Jakob Iversen som nummer 1, Nikolaj H Olsen som toer og nummer var Nikolaj B Andersen.

– Sidste løb, 14, var det mest spændende for der var to helt nye roer med og en som er kommet tilbage til roning efter et par års pause, fortæller næstformand og rotræner Jørgen Bakkeskov Andersen fra Roklubben Stevns.

I Edon sculler, båd med støttehjul/pontoner, fik Kristina B Nielsen førstepladsen, og de nye medlemmer Sarah Nielsen Karen B. Andersen snuppede henholdsvis en andenplads Kog en flot tredje plads.

– Desuden luftede vi de nye trikoter som Smykke- og Brillehuset har sponseret, slutter en tilfreds træner.
sky

Skriv en kommentar