(Last Updated On: 19. februar 2020)

Det er måske en god idé, når trafikministeren foreslår at Østbanen skal på gummihjul.

Det kan måske både løse problemet med det nedslidte tog, og samtidig være løsningen på enten en sydlig eller mere nordlig vejforbindelse til og fra Stevns.

Jeg kan godt se en 80 km lang vej fra både Rødvig og Faxe Ladeplads til Køge, gennem bl.a. Store Heddinge, Klippinge, Hårlev osv.,

En sådan bane kunne kombineres med privattrafik, så at bilerne kunne køre i samme ’spor’ på tidspunkter hvor de såkaldte “busser med gummihjul” ikke havde køreplan.

Man kunne med mindre justeringer etablere tilkørsler fra bl.a. Vemmetoftevej, Bjergvejen og mange flere byer undervejs fra Rødvig/Faxe til Køge.

På den måde kunne de unge nå i tide til uddannelsesinstitutionerne i Køge, når Østbanen har mere frit slag, og alle andre bilister fra Strøby og Strøby Egede, Magleby og Holtug kan i ro og mag, uden ret meget trafik, komme til motorvejen over Herfølge og Køge, fordi denne løsning vil aflaste.

Der bliver måske endda råd til at lade bus 251 køre over Tommestrup og Højerup, og genindsætte de busser som i dag er sparet væk.

Hvis der er nogle kloge hoveder, som kan regne på hvordan det også kan spare på miljøet, så vil det både spare Østbanen, Køge og Stevns for en masse penge.

Venlig hilsen
Mogens Riis
Byenden 10, Sigerslev.

 

Skriv en kommentar