(Last Updated On: 3. januar 2022)

Strøby Egede: Tidlig morgen på årets første dag, den 1. januar kl. 4.31 skete et solouheld på Stevnsvej i Strøby Egede.

En 34-årig kvinde fra Store Heddinge kørte i sydlig retning, da hun af ukendte årsager påkørte et chikaneanlæg og efterfølgende ramte autoværnet, så bilen rullede rundt og endte på taget.

En patrulje kørte til stedet, og den kvindelige fører var mistænkt for at være påvirket af spiritus væsentligt over det tilladte.

Bilisten blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter hun blev løsladt. Patruljen optog en rapport om spiritusuheldet.

Den 34-årige var uskadt efter uheldet, mens bilen blev totalskadet.

Skriv en kommentar