(Last Updated On: 28. september 2021)

Strøby: En 23-årig mand fra Slovakiet blev søndag den 26. september anholdt for spirituskørsel, efter at to handlekraftige kvinder havde standset ham.

Den 23-årige slingrede kraftigt i den varebil, han kørte, og kvinderne fik standset ham på Klippingevej i Strøby, hvorefter de tilkaldte politiet. Den 23-årige havde desuden ikke fået lov at låne den bil, som han var kørende i.

Manden fik udtaget en blodprøve, som blev hasteanalyseret og viste et resultat på 2,69 promille.

Mandag den 27. september mødte den 23-årige op på politistationen, hvor han igen blev anholdt i sagen.

Han er tirsdag morgen kl. 09.30 blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde som sigtet for spirituskørsel (”vanvidskørsel”) og brugstyveri.

Skriv en kommentar