(Last Updated On: 3. juni 2021)

Klippinge: Midt- og Vestsjællands Politi modtog mandag aften kl. 20.18 et alarmopkald om en varebil, der var kørt ud over en mark og var havnet i en å bag Seinhuusvej.

Føreren var selv kommet ud af bilen og var uskadt efter turen i åen.

En patrulje kørte til Klippinge, hvor de traf føreren, en 51-årig mand fra København, som var påvirket af spiritus. Han var desuden frakendt retten til at køre bil for bestandigt på grund af tidligere sager om spirituskørsel.

Efter et pust i alkometeret som viste, at han havde en promille væsentlig over det tilladte, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden.

Manden blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt.

Den 51-årige kan forvente at høre mere i sine sager, når resultatet af blodprøveanalysen kommer.

Skriv en kommentar