(Last Updated On: 15. september 2020)

Hårlev: Kl. 16.50 mandag den 14. september anholdt og sigtede færdselspolitiet en 56-årig mand fra Karise for spirituskørsel på en knallert, som politiet mistænkte for at være konstruktivt ændret.

Den 56-årige blev standset på Køgevej og fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol.

Manden blev efterfølgende gjort bekendt med, at knallerten var ulovlig, idet en kontrol af køretøjets hastighed på et rullefelt viste, at den kunne køre mindst 46 km/t mod højst tilladt 30 km/t for en lille knallert.

Sagen om den ulovlige knallert vil medføre en påstand om betinget frakendelse af retten til at føre knallert.

Sagerne mod ham vil blive afgjort samlet, når analysen af blodprøven foreligger.

Skriv en kommentar