(Last Updated On: 28. juli 2021)

Giv plejepersonale mere tid

Kære Helen Sørensen, med stor interesse har jeg læst dine indlæg i Stevnsbladet, og jeg må så konstaterer at du ikke ved hvad der foregår på gangene i plejecenterne.
Jeg har set og hørt mange ting, som ikke burde foregå. Jeg er meget overrasket over socialdemokratiets udmelding. I vil gøre alt for de ældre, unge svagelige og handicappede. Det ville være interessant at høre hvad det er i vil.
Jeg sagde engang til formanden, at jeg syntes, der var for lidt dialog med borgerne, han svarede: Jeg har også et arbejde. Jeg har heller aldrig set dig på gangene.
Dine svar eller hvad, til Anna og Ulla (Stevnsbladet 14. juli) er jeg meget fortørnet over. Sådan taler en kommunalpolitiker ikke til borgerne.
Jeg forsøger at fjerne enkeltstående tilfælde, I fejer dem ind under gulvtæppet. Ved at fjerne enkeltstående tilfælde giver I dem der gør deres arbejde et skulderklap. Husk det.
Giv plejepersonalet tid til at udføre deres arbejde , så det bliver en tilfredsstillelse og glæde for begge parter. Plejen bliver da ikke bedre fordi der bygges et nye plejehjem.
Velfærd for dig og øvrige bestemmende kommunalbestyrelse et kun at bygge nyt, men de ældre vil stadig gøre i bukserne og skal holdes rene, det er velfærd. Ikke at bygge nyt.
Omkring Strøbyhjemmet sagde du det var gammelt, Acaciebo lever Ikke op til det lovede bl.a. er der ikke et brugbart køkken. Et nyt medborgerhus i Strøby Egede et du stolt af, men vi mister vores i Strøby.
Jeg håber fremover, at der bliver mere dialog med borgerne, det har manglet de sidste 3 1/2 år.

En ældre stevnsbo.
Peder Maimann Olsen
Rolighedsvej 29
4671 Strøby

Svar til Peder Maimann Olsen

Kære Peder, tak for din interesse.
De omtalte gange, er jeg ikke helt med på hvad du mener. Hvis det er Strøbyhjemmets gange, så har du helt ret, dem betragter jeg som privatbolig. En invitation havde jeg da modtaget positivt.
Det er svært at forholde sig til ting der bliver hørt, men ikke sagt højt.
At bygge et nyt plejecenter er en nødvendighed, dels stiger antal af ældre i Stevns Kommune, og vi skal sikre at arbejdsforholdene er i orden for vores ansatte.
Jeg håber, at du og andre brugere af Strøbyhjemmet vil tage godt imod det nye medborgerhus i Strøby Egede.

Venlig hilsen Helen Sørensen
Medlem af Social- og sundhedsudvalget
Kandidat til valget for Socialdemokratiet

Skriv en kommentar