(Last Updated On: 20. september 2017)

Der er brug for sproghjælpere på Stevns. (Privatfoto)

Store Heddinge: Der er heldigvis mere godhed i verden end ondskab, og der er mange gode kræfter på Stevns, der er parate til at hjælpe og arbejde frivilligt.

Godt at være sproghjælper

En sådan gruppe mennesker starter »Sprogcaféen« igen, som har været på pause, da der i foråret 2017 kom færre flygtninge.

Cafeen blev dannet i samarbejde med Cafe Stevnen og den begynder nu igen.

– Det er meget interessant at hjælpe udlændinge med at lære dansk, fortæller Ulla Kellermann fra gruppen, og fortsætter:

– Det giver et helt særligt blik på vores sprog, som vi som modersmålstalende normalt ikke har.

Hjælp til integration

Der er brug for flere med dansk som modersmål til at være sproghjælpere, støtte med lektiehjælp og dermed bidrage til integrationen af flygtninge i lokalområdet.

Sprogcaféen afholdes på Store Heddinge Bibliotek torsdage mellem 15 og 18, hvor der samtidig er hverdagsrådgivning.

sky

 

Skriv en kommentar