(Last Updated On: 6. juli 2021)

AIK 65 Strøby havde også DBU Fodboldskole sidst år. (Arkivfoto: Klaus Slavensky)

Strøby Egede: Sidste år var mere end 24.000 danske børn og unge med på DBU Fodboldskoler – og AIK 65 Strøby deltog også, med 60 deltagere. Igen i 2021 står fodboldklubben klar til at give børn og unge en uforglemmelig uge i deres sommerferie.

Klubben glæder sig til igen at åbne dørene for fodboldglade børn og unge, som i uge 30 kan se frem til en lærerig uge med mere end 25 timers træning.

Fodboldskolen er både for begyndere og erfarne spillere, og de kommer alle til at møde gode holdkammerater, venner og dedikerede trænere.

Og som et scoop, så har fodboldskolen i AIK 65 Strøby træner og leder. Endnu et nyt tiltag er et fodboldskoleudvalg på tre personer som skal bistå skoleleder Johnny Thorsen.

Johnny Thorsen oplyser, at der stadigvæk er mulighed for at få billetter til DBU’s fodboldskole i AIK 65 Strøby. Deadline for tilmelding er onsdag den 14. juli, se mere på DBU’s hjemmeside under ”Fodboldskole 2021”.

DBU Fodboldskole i AIK 65 Strøby:

  • I uge 30 fra mandag til fredag kl. 9-15
  • For børn og unge født i 2005-2013
  • Prisen er 979 kroner
  • Deltagerne får en bold samt fodboldtøj
  • Frugt hver dag
  • 1 stk. drikkedunk

Køb billet frem til den 14. juli på fodboldskole.dbu.dk

Skriv en kommentar