(Last Updated On: 28. januar 2020)

Angående den nye statsvej, som man vil bruge så mange penge på. Det er total spild af penge, man skulle hellere bruge dem på nye skinner til Østbanen. Det giver mere mening, for uanset hvilken vej, de beslutter, den nye vej skal kobles på motorvejen, så kommer man ikke så meget som fem minutter før fra Stevns til København.

For det første skal man køre en kæmpe omvej for at komme til motorvejen, og med den nye tilslutning ved Herfølge, vil trafikproppen starte allerede ved Lellinge.
Som det er nu, kan man vælge at køre på tre steder: Ringstedvej, transportcentret og Køge Nord, og på den måde starter køen først ved Greve og Ishøj. Jeg har kørt den vej i 35 år.

En ny vej er spild af skattekroner, brug dog de penge på nye skinner til Østbanen.

Men alle de kloge hoveder vil ikke høre på almindelige folk, som kender problemet, man skulle tro, at de aldrig nogen sinde har kørt vejen i myldretiden.

Kurt M. Hansen
Kirkebjergvej
Rødvig

Skriv en kommentar