(Last Updated On: 19. november 2020)

Julekoncert med Linnea Villén på tværfløjte, Allan Sjølin på guitar og Jonathan Koppel på tenor. (Pressefoto)

Varpelev: Søndag den 22. november kl. 19.30 er der julekoncert i Varpelev kirke med Linnea Villén på tværfløjte, Allan Sjølin på guitar og Jonathan Koppel på tenor.

Jonathan Koppel er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Sin debut fik han allerede som barn i rollen som Cio-Cio Sans lille dreng i Madame Butterfly på Det Kgl. Teater.

Siden har han sunget operapartier på Øresunds-Operaen, Copenhagen Opera Festival og i OperetteKompagniet. Han har desuden været solist i oratorier som Händels Messias og Mozarts Requiem og Kroningsmesse.

I samspil med Duo Villén & Sjølin skrues der helt op for det festlige, farverige, inderlige og intense repertoire.

Koncerten indeholder alt det, man gerne vil opleve, når Julestemningen skal indfinde sig. De helt store udsving: fra den ypperste virtuositet til den mest længselsfulde inderlighed og en fornemmelse af sammenhørighed. Kombinationen af en duo som mestrer det festlige, det følsomme og det virtuose samt en tenor, der er født med musikken i blodet og operahuset som sit andet hjem, giver en vital og underholdende, men særdeles følsom kombination. En koncert der sætter stemningen og lader julefreden sænke sig i krop og sind.

Skriv en kommentar