(Last Updated On: 20. august 2020)

Rendyrket country fra Stefan Mørk

Stefan Mørk i renlivet stevnsk country-humør. (Pressefoto)

Musik: Det er ikke hverdagskost at en dansk musiker indspiller i countrymusikkens hjemby, Nashville, Tennessee, og slet ikke at lassoe et stjernehold af amerikanske countrymusikere med på en turné i Danmark.

I’m from Hellested

Stefan Mørk har igennem de seneste år boet i lange perioder i udlandet, primært på det nordamerikanske kontinent, men til daglig bor han countryside Hellested på Stevns, sammen med sin kone Charlotte Bruus Christensen, som arbejder som fotograf på internationale filmproduktioner.

Nashville er blevet det sted han vender tilbage til, og her har han gennem flere år opbygget et stort netværk af musikere og sangskrivere at samarbejde med. Det har givet ham muligheden for at skrive og indspille sine nye sange sammen med et stjernehold af amerikanske countrymusikere.

Tre af de fire sange på EP’en ”The Nashville Sessions #1” er indspillet i februar i år i Nashville, i samarbejde med den Grammynominerede producer Eric Torres og et hold af håndplukkede musikere, bl.a. Garth Brooks’ akustiske guitarist. Sangene er skrevet sammen med Grammynominerede Blue Foley og Trick Savage, samt den danske countryartist Arvid Nielsen. Blue Foley, Trick Savage og Arvid Nielsen er nogle af dem, der tager med på den danske Nashville Nights turné.

Ude 28. august

De fire sange centrerer sig om kærlighed, både den lykkelige og den melankolske.

Familien er ofte en inspiration til Stefans meget følsomme, ærlige sangskrivning, og sangen ”Forever Lov” er skrevet i forbindelse med Charlotte og hans kobberbryllup, mens ”Water Through My Fingers” handler om engang at skulle give slip og lade børnene flyve fra reden.

The Nashville Sessions #1 er ude 28. august på alle digitale platforme.

Helt speciel turné

Men så starter en Nashville Nights Tour, som bl.a. rammer Bygningen i Køge den 27. august.

Nashville Nights er en koncertrække, der bygger på konceptet ’Writers Round’, som stammer fra Nashville. ’Writers Round’ er en elsket og integreret del af countryscenen i USA, og går ud på at invitere sangskrivere på scenen til at præsentere og fortælle om deres sange.

Publikum får på den måde mulighed for at høre sange, mange indspillet af store stjerner, leveret af de sangskrivere, som oprindeligt skrev dem.

– I efteråret 2019 testede jeg “writers round” formatet af i Danmark, sammen med to sangskriverkolleger fra Nashville, Blue Foley & Cheley Tackett, siger Stefan Mørk og uddyber:

– Vi spillede tre shows i henholdsvis Middelfart, på Stevns og i København. Alle med kæmpe fremmøde og helt fantastisk feedback. Publikum elskede det “stripped down” format, hvor sangskrivere selv fremfører deres sange og fortæller historierne bag, og det er sangskrivere fra Nashville bare rigtig gode til, fortæller Stefan Mørk.

Blandt de medvirkende musikere er den dansk-amerikanske Tamra Rosanes, Danmarks ukronede countrydronning, og den populære radiovært Alex Nyborg Madsen, som bl.a. har været frontmand i rockgrupperne Savage Affair og Led Zeppelin Jam.

sky

Skriv en kommentar