(Last Updated On: 13. juni 2014)

Stevns-Erhvervsråd-490x250
Stevns Erhvervsråd nu et netværk for iværksættere, så de har de bedste forudsætninger for at komme godt fra start

Det har længe været Stevns Erhvervsråds ønske at oprette et netværk, der samler alle iværksættere i Stevns. Her kan de udveksle erfaringer med hinanden og dermed undgå nogle af de mest almindelige begynderfejl, da undersøgelser viser at virksomheder med et stærkt netværk har større chancer for at overleve og skabe vækst.
Det første møde i det nye netværk for iværksættere er onsdag den 25. juni kl. 18 til kl. 20.30 i Tinghuset.

Alle brancher er velkomne
Netværket er for iværksættere inden for alle brancher, og man er også velkommen, selvom virksomheden endnu ikke er startet.
Formålet med iværksætternetværket er netop at give de stevnske iværksættere de bedste forudsætninger for at komme godt fra start med deres virksomhed, og her er et stærkt netværk af stor betydning.
”Et netværk giver iværksættere mulighed for at møde ligesindede, som de kan vende deres forretningsidéer med. Det er også tit her, man møder de første kunder eller samarbejdspartnere, så man skal bestemt ikke undervurdere betydningen af et stærkt netværk, hvilket flere undersøgelser også bekræfter”, fortæller Jesper Yde Knudsen, der er iværksætterkonsulent i Stevns Erhvervsråd og står for netværket.

Afvekslende program
Iværksætternetværket vil byde på vekslende indhold, fra faglige indlæg fra eksperter, virksomhedsbesøg og workshops. Deltagerne vil arbejde med udviklingspunkter i virksomheden og ved første møde vil iværksætterne blive bedt om at identificere en specifik udfordring, som de ønsker at arbejde med.
Det koster 100 kr. at deltage, og det inkluderer både moms og aftensmad. Tilmelding skal ske via www.billetto.dk/iv-netvaerk
cs

Skriv en kommentar