(Last Updated On: 10. juni 2021)

Stevns: Den forsigtige genåbning af landet og lempelser vedrørende forsamlingsforbud har fået Stevns Erhvervsråd til at vove et øje.

»Sammen er vi stærkest«, lyder forklaringen fra erhvervschef Thomas Christensen, som inviterer til fysisk netværksmøde den 15. juni.

Det bliver et netværksmøde om partnerskaber, hvor tre virksomheder fortæller om deres erfaringer.

– Partnerskaber kan være mange ting og derfor kan vi alle, på den ene eller anden måde, have gavn af dem. I denne måneds nyhedsbrev, kan man læse mere om én af de mindre synlige lokale virksomheder og vi præsenterer et helt nyt tiltag, nemlig Stevns’ eget livsstilsmagasin. Det bliver spændende at læse det første nummer, lyder det fra Thomas Christensen, som tilføjer, at Stevns Erhvervsråd i samarbejde med nogle af de andre erhvervsorganisationer på Sjælland vil indbyde til flere spændende arrangementer.

Skriv en kommentar