(Last Updated On: 25. august 2015)

Ildfestival_webForeningen Boesdal afholder også i år Ildfestival i Boesdal Kalkbrud. Det bliver lørdag den 5. september.

Ved ildfestivalen bygger deltagerne en skulptur af træ og halm, som – når det begynder at blive mørkt – afbrændes. Der er et utroligt flot syn, når de brændende skulpturer lyser op på aftenhimlen i de smukke omgivelser i Boesdal Kalkbrud.

Alle – foreninger, virksomheder, familier og enkeltpersoner – inviteres til at deltage, og man bestemmer selv hvad skulpturen skal forestille. En sejlklub kan bygge en båd, en virksomhed kan bygge sit logo, en familie kan lave den hund de ønsker sig, en person kan lave en buket blomster til kæresten, et parti kan bygge et politisk budskab eller…. Kun fantasien sætter grænser for mulighederne.

Alle er naturligvis velkommen hele dagen til at følge processen med opbygning af skulpturerne.

Tilmelding: formand@boesdal.com eller 5626 0213, hvor der også kan fås flere informationer.

Skriv en kommentar