(Last Updated On: 29. juni 2021)

Tre borgere fra Hårlev er blevet stævnet af kommunen for at have inddraget et kommunalt ejet areal i deres private haver. Kommunen vandt sagen i byretten, borgerne vandt i landsretten – nu skal der ansøges om at prøve sagen for Højesteret, besluttede et flertal i kommunalbestyrelsen torsdag aften i sidste uge.

Hårlev: Oprindeligt var punktet ’Arealerhvervelse’ sat på den lukkede del af dagsordenen, da Kommunalbestyrelsen torsdag aften i sidste uge afviklede deres sidste møde inden sommerferien, men ved mødets start bad udvalgsformand for Plan, Miljø og Teknik, Flemming Petersen (V) om at få sagen flyttet til den åbne del.

Næsten en time blev sagen debatteret, og udgangen blev, at 15 af de 18 fremmødte politikere stemte for at føre sagen til Højesteret, mens Sejer Folke fra Enhedslisten samt Mogens Haugaard og Jørgen Larsen fra Nyt Stevns stemte imod.

1.350 m2 læbælte

Sagen handler om et stykke jord på ialt 1.350 kvadratmeter, et cirka 15 gange 400 meter langt læbælte i Hårlev mellem industrikvarteret og villakvarteret. Læbæltet har til formål at fungere som genebælte ved at begrænse udsyn, affald og støj fra virksomhederne ind mod beboerne i villakvarteret.

Ad åre har tre grundejere på Hyldevænget indlemmet en del af genebæltet i deres private haver.

Ifølge Stevns Kommune har to af grundejerne taget 300 kvadratmeter og en enkelt grundejer 750 kvadratmeter.

Stevns Kommune blev opmærksomme på grundejernes inddragelse af det kommunale areal i 2015, da andre grundejere klagede over manglende vedligehold i genebæltet. Et tilsyn bekræftede, at området trængte til vedligehold i form af beskæring af buske og træer for at opretholde arealets karakter som genebælte. Materielgården fik dog udfordringer med at pleje områderne, da tilkørsel med maskiner og anden adgang er blevet forhindret.

Ejendomsret vs. brugsret

Sagen har været prøvet ved domstolene, hvor Stevns Kommune først fik medhold ved Retten i Roskilde og senest tabte i Østre Landsret.

Ifølge sagsgennemgangen har landsretten i deres afgørelse lagt vægt på, at det fremgik af luftfotos, at naboerne havde inddraget kommunens ejendom og etableret hegn på denne i 1970’erne, ligesom kommunen i en lang periode ikke havde gjort noget for at afbryde naboernes råden over arealet. Landsrettens præmis har været, at ejere af omkringliggende ejendomme til kommunale ejendomme kan vinde hævd over kommunens ejendom, selvom de er klar over, at ejendommen er kommunalt ejet og tjener et kommunalt formål.

– Det er en utrolig træls sag, som både har trukket ud for længe og kostet for meget. Omvendt finder jeg også sagen så principiel, at vi bliver nødt til som ansvarlig myndighed at følge sagen helt til dørs, udtaler Flemming Petersen i en pressemeddelelse fra Stevns kommune og fortsætter:

– Jeg var meget overrasket, da vi modtog dommen fra Landsretten i maj måned. For mig er der helt enkelt tale om, at nogle borgere uretmæssigt har taget noget, som ikke er deres, og ikke nok med det. Udover at de har taget noget, som ikke er deres, så ødelægger de det også for de borgere, som ellers bor i området, fordi læbæltet mister sin funktion som genebælte i forhold til at beskytte villakvarteret mod f.eks. støj og affald. Det synes jeg og flertallet bag beslutningen ikke er i orden.

Modsat var holdningen hos Jørgen Larsen, at der har været tale om forsømmelse fra kommunens side, fordi man ikke har reageret noget tidligere:

– Det er en rigtig trist sag. At føre retssager mod vores borgere, bør være allersidste udvej. Det er en 50 år gammel sag, og kommunen har ikke gjort noget, det er forsømmelse fra kommunens side. Landsretten siger jo, at borgerne har været i god tro, så lad os stoppe her, sagde Jørgen Larsen, som endvidere argumenterede for, at der allerede var brugt en mio. kroner, og at endnu en retssag ville betyde flere udgifter.

Såvel Mogens Haugaard som Sejer Folke argumenterede for, at borgerne havde vundet hævd over arealet.

Kritik af advokat

Socialdemokratiet har tidligere, da sagen blev behandlet i Økonomiudvalget, været imod at føre sagen videre, men Socialdemokratiets gruppeformand Henning Urban Dam argumenterede for, at nye oplysninger i sagen var kommet til siden da:

– Sagsomkostningerne bliver formentlig billigere, og så har vi fået tilsagn fra Kommunernes Landsforening om juridisk støtte. Jeg vil også gerne fremføre, at advokaten fra Horten, der førte sagen for os i landsretten, ingen erfaring havde med denne type sager i landsretten. Endelig har der været to instanser med to forskellige afgørelser. Det gør alt sammen, at vi i S stemmer for at prøve sagen ved Højesteret, sagde gruppeformanden.

Der var også kritik af advokaten fra både Steen S. Hansen (S) og Jacob Panton-Kristiansen (V), som gerne så, at Stevns Kommune fik dele af advokatsalæret tilbagebetalt.

Det er muligt at indbringe Landsrettens dom til Højesteret, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse efter ansøgning. En sådan tilladelse gives kun i situationer, hvor en sag har principiel karakter. Kommer sagen for Højesteret har Kommunernes Landsforening givet tilsagn om at gå ind i sagen, da sagen har principiel karakter og potentielt kan få betydning for mange kommuner.

Taber Stevns Kommune sagen, enten ved at få afvist sagen af Procesbevillingsnævnet eller efter dom i Højesteret, vil de tre grundejere kunne overtage arealet vederlagsfrit. Læbæltet vil hermed formentlig miste sin funktion som genebælte lige som det vil være vanskeligt for kommunen at vedligeholde arealet.
rmh

Skriv en kommentar