(Last Updated On: 17. september 2020)

Sundhed: Statens Serum Institut opgør de daglige nøgletal for COVID-19 tal, og sender anvisninger om hvordan de forskellige kommuner skal forhold sig til opgørelserne og ivræksætte foranstaltninger over for eventuelle smitteramte borgere.

I opmærksomhedszonen
Stevnsbladet har talt med centerchef for Sundhed og Omsorg, Dorthe Holmboe, om smittetalene på Stevns per 16. september.
Jævnført de seneste opdaterede tal fra Statens Seruminstitut, så har vi 5 borgere i Stevns Kommune, som er smittede med COVID-19, oplyser hun og uddyber:
Omregnet til antal pr. 100.000 indbyggere, betyder det, at vi ville have haft 22 smittede, hvis der boede så mange i Stevns Kommune. Det tal skal helst være under 20. Så lige i øjeblikket ligger vi lige inde i en opmærksomhedszone. Men ikke så højt, at der skal iværksættes ekstra foranstaltninger i kommunen end dem, som allerede er der, forklarer hun, og henviser dermed til at holde afstand, vaske og spritte hænder og bruge mundbind i offentlig transport.

Parat til aflysninger
Både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, opfordre til at være varsom med at deltage i større arrangementer, hvor mange går rundt mellem hinanden.
Jeg anbefaler, at alle borgere løbende følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer og vejledninger og forholder sig til dem, hvis man er i tvivl om, hvordan man skal agere til dagligt og hvis man er i tvivl om, hvorvidt man skal deltage i et arrangement med mere, siger Dorthe Holmboe og fortsætter:
Stevns Kommune følger disse tæt og alle arrangementer der afholdes, er i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Kan planlagte arrangementer af forskellige årsager ikke afholdes Corona mæssigt forsvarligt, så bliver arrangementet aflyst, lyder det fra centerchefen for Stevns Kommunes Sundhed & Omsorgsforvaltning.
sky

Kan kommunens arrangementer ikke afholdes Corona-mæssigt forsvarligt bliver de aflyst, siger centerchef Dorthe Holmboe. (Foto: Klaus Slavensky)
Kan kommunens arrangementer ikke afholdes Corona-mæssigt forsvarligt bliver de aflyst, siger centerchef Dorthe Holmboe. (Foto: Klaus Slavensky)

Skriv en kommentar