(Last Updated On: 16. december 2020)

Ny rapport fra Kystdirektoratet har kortlagt tre udsatte områder på Stevns

Af Klaus Slavensky

Stevns Kommune er i gang med at kystsikre ved Kystvejen. (Foto: Klaus Slavensky)

Klima: Kystdirektoratet udpeger tre områder på Stevns hvor man skal reducere risikoniveauet, såvel på 20-årig, 50-årig og 100-årigt tidsperspektiv.

Det er Strøby Egede, Strøby Ladeplads og Rødvig.

Risiko for oversvømmelse

Danmark har over 8.000 km kystlinje, hvoraf 42 km smyger sig langs halvøen Stevns.

Men de danske kystområder er truet af klimaforandringer, som betyder, at havvandet stiger og storme tiltager i styrke.

For første gang har Kystdirektoratet kortlagt Danmarks lange kyst, så det er muligt at se, hvor der f.eks. er risiko for oversvømmelse ved beboelse nær kyst og fjord. På hver fjerde kyststrækning i Danmark, som Kystdirektoratet har set på, anbefaler direktoratet en bedre og mere gennemtænkt sikring af kysten med for eksempel diger og højvandsmure.

Stevns Kommune vurderer, at der er behov for bedre kystbeskyttelse af strækningen ved Rødvig Veststrand, og på det meste af strækningen i Strøby Egede og Strøby Ladeplads.

Kommunen vil hjælpe

Kystdirektoratet udpeger Stevns’ nordlige kyst som en strækning, hvor man skal reducere risikoniveauet, såvel på 20-årig, 50-årig og 100-årigt tidsperspektiv.

Der er flere gange været oversvømmelser ved Rødvig Havn. (Arkivfoto: Klaus Slavensky)

I forhold til Rødvig udpeger kystdirektoratet strækningen som en kyst, hvor man i øjeblikket kan vente med at gøre noget, men dog kystbeskytte med sandfodring på en 50-100-årig horisont, fortæller kyst- og klimamedarbejder Bent Hummelmose fra Stevns Kommune.

– Der har været stormfloder som har eroderet naturen, og som kræver kystanlægsbeskyttelse, oplyser han og fortsætter:

– Det er ikke lige op over, men inden for de næste 10 år bør bl.a. Kystvejen og sydveststranden i Rødvig se på et fælles kystbeskyttelsesanlæg. Stevns Kommune vil godt hjælpe med processen, for det er vanskeligt for de enkelte lodsejere, forklarer Bent Hummelmose uden at svare på om hjælpen også omfatter økonomisk bidrag fra Stevns Kommune, udover de områder som ejes af kommunen.

Erosion æder land

Kystdirektoratet har udarbejdet et interaktivt kort, så kommuner og private, der bor ved vandet, kan vurdere, hvor det bedst betaler sig at sikre sig mod oversvømmelse og erosion, hvor stranden skylles væk, og direktoratet anslår at man, teoretisk, skal vurdere eventuelle skader på over 1,5 mio. kr, for der anbefales kystbeskyttelse.

– Allerede nu bør man se på højvandsbeskyttelse i Strøby Egede, og her er der bl.a. fokus på Tryggevælde Å, og specielt omkring slusen ved engområdet. Her er diger visse steder knapt 2 meter, og det kan give problemer, siger Bent Hummelmose, som finder det nødvendigt med et fællesprojekt fra den nordlige odde ved Prambroen og langs kysten til forretningscentret med Rema 1000 og Netto.

Der er også behov for erosionsbeskyttelse langs Kystvejen.

Facebook dialog i vente

For øjeblikket har Stevns Kommune besluttet at udlægge småsten ved Kystvejen, som skal beskytte både vejen og det kommunale areal samtidig med, at stranden ikke mister sit naturlige udseende.

Tilsvarende skal stranden i Rødvig forbedres med sandfodring med op mod 15.000 kubikmeter sand, men ifølge Bent Hummelmose kræver det på sigt op mod 120.000 kubikmeter for at det skal batte.

– Vi er i dialog med de forskellige grundejerforeninger i de berørte områder, og i forbindelse med årsskiftet vil vi indbyde til web-seminar på Facebook og præsenterer undersøgelser af situationen, oplyser Bent Hummelmose.

– Vi håber på et fællesprojekt med borgerne og der er mulighed for at søge Realdania om støtte til forundersøgelser og siden hjælp til konkrete projekter, siger kommunens kyst- og klimamedarbejder.

Hensyn til natur

Kystdirektoratets kortlægning og anbefalinger viser dog, at der er mange forhold som spiller ind i løsningen af enten accept af situationens alvor, eller tiltag for at reducerer risikoen.

Strategi med kystbeskyttelse i form af bølgebrydere, diger, høfder, ledeværk, sandfodring, skråningsbeskyttelse og havneanlæg står over for Natura2000-områder som bl.a. Tryggevælde Ådal, Vallø Dyrehave samt Stevns Rev. Desuden findes beskyttet natur i form af eng, mose, overdrev, strandeng og sø. Der er desuden fredningerne Tryggevælde Å, Møllemarken; Vallø Gods og Strøby Strand.

Ser på løsningsmodeller

Formanden for Plan, miljø og teknikudvalget, Flemming Petersen (V), fortæller Stevnsbladet, at forholdene omkring kystsikring de nævnte steder, er kendt stof for Plan- miljø og teknikudvalget.

– Vi har af flere omgange behandlet problemstillingerne ved vores kyst, siger han og uddyber:

– Vi har været på stederne og med kyndig hjælp, set på mulige løsningsmodeller. Senest har vi startet en borgerproces i Rødvig i februar i år, der stadig er i gang, hvor vi i dialog prøver at opnå en fælles forståelse for kystbeskyttelse.

Udvalgsformand Flemming Petersen (V) fremhæver en dialogbaseret proces med borgere på Stevns. (Arkivfoto: Klaus Slavensky)

Processen i Rødvig sker bl.a. grundet Stevns Kommunes interesse i turisme, men også i Stevns Nord er der behov for borgerinddragelse, mener Flemming Petersen.

– Den samme proces skal senere prøves af i Strøby Egede. Forvaltningen kontakter f.eks. grundejerforeninger, rapporterer til det politiske udvalg, der afholdes borgermøder og nedsættes arbejdsgrupper, forklarer udvalgsformanden.

Er ansvaret bevidst

Der er ingen brændende platform i øjeblikket, siger Flemming Petersen, men selv om det ikke er tilfældet, så skal kommunen på sigt ikke lukke øjnene for problemet, lyder det.

– Vi tager opgaven på os, vi er vores ansvar bevidst. Stevns Kommune er i gang med regnvandsbassiner og kloakeringsarbejder som del af klimasikring. Det er rent dialogbaseret, selv om loven siger, at dem som skal være med til at betale, er dem som nyder gavn af det. Men er det dem i 1. række, 2. række eller længere væk fra kysten? Kommunen har interesse i at beskytte vejen, men der bliver ikke trukket et stort kommunalt projekt ned over hovedet på folk, forklarer han.

”Hvad hvis borgene ikke er interesseret i at deltage i betaling af kystsikring. Hænger kommunen så ikke på omkostningerne alene, vejen skal jo sikres?”

– Det er korrekt i forhold til vejen, men jeg tror ikke man kan se så enkelt på det, for hvordan kan man leve med en vej som er oversvømmet?

Kommunen er interesseret i at beskytte vejen og vi er parate til at facilitere med konsulentbistand og styre processen. Forvaltningen er i dialog med områdernes grundejerforeningen og agerer bindeled mellem borgerne og det politiske niveau, slutter Flemming Petersen.

Skriv en kommentar