(Last Updated On: 14. januar 2022)

De tror på, at de får lov at spille forestilling 26. januar nemlig ’Spejlmanden’ med Teatret Mungo Parks ensemble.

Der er drama for pengene i Mungo Pars forestilling “Spejlmanden”, som Stevns Teaterforening håber at kunne vise den 26. januar. (Pressefoto)

Teater: Onsdag den 26. januar kl. 19:30 skulle tæppet meget gerne gå for årets første teaterforestilling på Stevns i Erikstruphallen i Store Heddinge.

Teater eller fake?

Håbet om en forestilling lever hos forkvinde, Lene Vestergård,. fra Stevns Teaterforening, som har sat Mungo Parks “Spejlmanden” på plakaten.

– Mungo Park fik fantastiske anmeldelser ved premieren i Allerød i oktober 2020, mens den amerikanske valgkamp kørte på de høje nagler. Og ’Spejlmanden’ handler netop om kampen om sandheden i Trumps USA, selv om den journalist, der er forestillingens omdrejningspunkt, er ansat på Der Spiegel (Spejlet på tysk) i Tyskland, fortæller hun om forestillingen der bl.a. sætter fokus på News eller fake. Hvad er tilladt?

– Så gør dig klar til et hæsblæsende teatergreb på true-crime-genren fyldt med suspense, action og en intensiv jagt på den endegyldige sandhed, lyder det fra Lene Vestergård.

Billetter refunderes

Forestillingen varer halvanden time, og Stevns Teaterforenings forkvinde understreger, at man følger anbefalingerne ift. corona-situationen, og billetter refunderes ved aflysning.

Folketingets Epidemiudvalg har indført nye restriktioner, som holder teatrene lukket fra den 19. december 2021 til foreløbigt den 17. januar i år, men flere politiske partier taler allerede nu om at ophæve disse restriktioner.

Billetter bestilles på www.stevns-teater.dk.
sky

Skriv en kommentar