(Last Updated On: 24. juni 2015)

Det gratis tilbud Stevnsbussen.dk kører fra den 29. juni med fire daglige afgange

Dukkevognen

(Arkivfoto: Charlotte Skøtt)

STEVNS: Bussen, der passerer mange af seværdighederne på Stevns, kører med fire daglige afgange fra 29. juni til 30. august. Det er helt gratis at køre med, og du vælger helt selv, hvor og hvornår du vil stå af og på. Det er tilladt at tage både cykel, barnevogn, kørestol osv. med i bussen. Bussen stopper gerne undervejs på ruten for at samle nye passagerer op. Du skal bare vinke til buschaufføren, så stopper han bussen, så du kan komme med. Hunde er også velkomne, så længe de ikke er til gene for de øvrige passagerer

På stevnsbussen.dk findes en køreplan samt en kort beskrivelse af de seværdigheder, bussen kommer forbi på turen rundt i Stevns kommune. Du kan finde en lidt længere beskrivelse af de forskellige seværdigheder på visitstevns.dk. Bussen kører blandt andet forbi Gjorslev Gods, Stevns Fyr, Stevns Klint, havnebyen Rødvig. Elverhøj, Vallø Slot og Ranestedet i Varpelev. Og så er der i år kommet tre nye stop til ved Rødvig Camping, Trines Hus og Stevns Camping.

 

Skriv en kommentar