STORE HEDDINGE: I industriområdet på Bødkervej har det været indbrud i cateringfirmaet Anettes Mad på et tidspunkt mellem onsdag den 16. marts kl. 18.30 til torsdag den 17. marts kl. 6.45.
Såvel hoveddør som bagdør er blevet brudt op, og ruder i begge dørene er blevet knust.
Gerningsmanden har stjålet en sort pengekasse med kontanter. Det oplyses i politirapporten, at pengekassen måler cirka 20 gange 10 cm.