(Last Updated On: 9. marts 2021)

Hvis vi vil have lokalbutikker i fremtiden, så skal vi handle lokalt i dag.

Så enkelt kan det egentlig siges. Hvis vi vil have lokalbutikker i fremtiden, så skal vi handle lokalt i dag. Derfor vil vi gerne slå et slag for, at vi alle tænker over, hvordan vi kan støtte de lokale erhvervsdrivende på Stevns og tæt på, hvor vi bor. Det betyder virkelig noget.

Skoler, daginstitutioner, foreninger, frivillige kræfter m.fl. er vigtige aktører i lokalområderne, men det er også de lokale erhvervsdrivende der holder gang i tingene. Og det er nu, mange af de erhvervsdrivende har brug for os.

Hvis man som borger ikke gør noget, så vil det gå ud over den lokale handel og det vil påvirke os allesammen langt ude i fremtiden.

De har brug for opbakning og hjælp til at komme igennem corona, som påvirker vores allesammens hverdag. Så brug din by, din landsby, brug dine gårdbutikker og butikkerne i det hele taget, læg dine indkøb i dit lokalområde, for så er du med til at sikre at vi også har et velfungerende erhvervsliv i fremtiden. Det er med til at sikre at vores lokale miljøer trives.

Så vi tillader os, sammen med andre gode kræfter, at opfordre til at vi alle støtter de lokale erhvervsdrivende ekstra meget i den svære coronatid. Vi håber, at vores opfordring bliver modtaget i den ånd, som det er skrevet.

Helene Brix og Martin Henriksen
Kandidater til kommunalvalget for DF-Stevns

Skriv en kommentar