(Last Updated On: 14. juli 2014)

Indbrudstyv_hus1STORE HEDDINGE: Af to omgange har der fra fredag eftermiddag den 10. juli klokken 15.30 og frem til lørdag morgen den 11. juli klokken 8.45 været begået indbrud i Sankt Katharina kirkens kontor på Kirketorvet i Store Heddinge.
Begge gange har tyvene fundet vej ind via et sydvendt kontorvindue, som de har brudt op. På kontoret er der ved første besøg stjålet en nøgle til et pengeskab, mens der ikke er konstateret yderligere aktivitet eller færden, og gerningsmændene er kommet ud samme vej, som de fandt ind.
Ved andet besøg er en indvendig dør til et kontor blevet opbrudt, hvorefter der har været færden rundt i hele kontoret. Indbrudstyvene har benyttet den nøgle, som de stjal ved det første indbrud til at åbne en pengeboks med. Fra pengeboksen har de stjålet diverse nøgler til kirkens øvrige boliger.
Gerningsmændene har denne gang forladt stedet via en terrassedør, som stod åben, da anmelderen af indbruddene ankom til kontoret.

Skriv en kommentar