(Last Updated On: 29. december 2014)

ByensJulekonkurrence
Lørdag den 20. december blev de sidste vindere  under stor bevågenhed udtrukket i »Byens Julekonkurrence«.

STORE HEDDINGE: Lørdag den 20. december kl. 12.00 blev de sidste vindere  i »Byens Julekonkurrence« under stor bevågenhed udtrukket  på Nytorv i Store Heddinge.
Vinder af gavekort på 3000 kroner gik til Jens Nørmark, Karise. Gavekortet på 1000 kroner blev vundet af Dorthe Poulsen, Store Heddinge, mens gavekort på en værdi af 500 kroner blev vundet af Joan Olsen, Rødvig.
Gavekort til pizza/mad gik til Birthe Rasmussen, Store Heddinge, Hildur Nielsen, Rødvig, og Bente Nellemann, Renge.
I forbindelse med den sidste lodtrækning takkede frisør Gitte Damberg – der er en af initiativtagerne til konkurrencen, – for den opmærksomhed og store opbakning, der har været omkring »Byens Julekonkurrence«.
Mon ikke man på den baggrund  kan forvente, at »byens aktive butikker« gentager den populære aktivitet til næste år.

Skriv en kommentar