(Last Updated On: 2. september 2019)

Fotografen var kun ganske få meter fra storken, der her vandrer rundt på en mark langs Skovvejen. (Foto: Winnie Dahl Krogh Christensen)

Store Heddinge: I weekenden blev storken set flere steder i og omkring Store Heddinge.

Et par vakse læsere var hurtige til at finde kameraet frem og har sendt nogle skud til avisen af den langbenede fugl, der formentlig gjorde holdt her på Stevns på sin tur sydpå mod varmere himmelstrøg.

Storken blev blandt andet set lørdag morgen på en mark ved Skovvejen lidt uden for byen, og søndag aften lige inden mørkets frembrud landede en stork – måske det var den samme? – på en husskorsten på Toxværdtsvej.
rmh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Storken tager sig her et hvil på en husskorsten i et villakvarter i Store Heddinge. (Foto: Henning Klok)

Skriv en kommentar